Er en af de tre hovedgenrer, ved siden af epik og drama. Lyrik har, forstået som nogenlunde kortfattet, ikke-fortællende digtning på vers, haft mange former: solosang med eller uden instrumentledsagelse, fællessang, recitation, individuel stillelæsning. Ligeledes mange arter af indhold: religiøst, nationalt, (livs)filosofisk, beskrivende, satirisk, bekendende, stemningsanslående. Og lyrik kan være spøgefuldt pointeret, sorgfuld, patetisk osv.
Mange fortællinger har været udformet på vers, fx epos og fabel, men det er vigtigt at fastholde, at lyrik ikke er udfoldelsen af en novellistisk eller historisk beretning. Lyrik er derimod besyngelse eller udtalelse af et jegs eller et fællesskabs oplevelse af det guddommelige, af verden, af sig selv.
Der findes mange forskellige genrer inden for lyrik, fx rap, prosadigt (I mange nyere digte er der hverken rim eller en fast rytme, og tekstlinjerne står mere som prosa end som lyrik. Sproget er dog stadig koncentreret og fyldt med billedsprog og udtrykker stemninger og følelser. Prosadigte betegnes også som ’frie’ digte), systemdigte og salmer. Fælles for alle genrer er, at de beskriver en følelse, holdning eller situation. Ofte er lyrikken ikke særligt fortællende, men der findes dog lyrik, som også har handling og udvikling - fx mange af Dan Turélls digte og de fleste sange.I lyrikken er sproget i fokus, og der er tænkt over hvert enkelt ord og dets betydning. Det kan derfor være svært at genfortælle et digt, da en stor del af forståelsen ligger i selve sproget - og mellem linjerne. Lyrik kan både blive læst op, sunget, rappet eller skreget ud. Lyrik kan både høres i dagligstuen, til koncert, på et stadion, til digtoplæsninger på en bar eller som en salme i kirken.
Det er gratis at oprette en konto