Det er endnu engang blevet nytårsaften, og som sædvanlig skal vi holde en stor fest. Der skal selvfølgelig være god mad, masser af øl og masser af fyrværkeri.
Det er 10 år siden, jeg stoppede i 9. klasse, men det er stadig de samme gutter, jeg holder nytårsaften sammen med. Intet kan slå det sammenhold, vi havde dengang. Jeg har fået jobbet som alle regnede med, jeg ville få. Jeg er nemlig blevet pædagog i en DUS. Efter tre år på gymnasiet tog jeg på pædagogseminariet, og nu har jeg et rigtigt godt job. Man laver nemlig mange forskellige ting, når man er pædagog. Jeg har også fået en dejlig kæreste, som jeg bor sammen med i en lejlighed i vestbyen. Det passer perfekt, for jeg er stadig besat af AaB, og så er det jo dejligt at bo i gåafstand til stadion. Jeg tager stadig på stadion sammen med gutterne fra skoletiden.
Klokken er blevet 17:30, så det kan ikke vare længe inden, de første af gutterne dukker op. Det er blevet min tur til at holde nytårsaften. Vi skiftes nemlig til at lægge hus til. Så i år har jeg måtte lave mad i samarbejde med kæresten. Så det er spændende og se, hvad gutterne siger til maden, men jeg har jo altid fået ros fra dem for min kogekunst. Jeg har også sørget for drikkevarer og en af de vigtigste ting kransekage.
Det er gratis at oprette en konto