Det hele startede men der var den dreng der hed Morten. Morten hadede sine forældre fordi de, hele tiden skulle være så irriterende over for ham, når han venner var der. Han synes jo de var ”pisse” pinlige og trælse, så hver gang han venner var taget hjem så, sagde han altid til hans forældre at de måtte de gerne stoppe med, fordi jeg er altså snart 15 år så nej, og! de er begyndt, og spørge ham hvad der er galt med hans forældre, fordi de hele tide sagde, ting som fx ”hej lille pus” eller ” du er da mors lille puttegris ik? ”. Og de sys han venner ivertig fald at det må være ret træls at have sådan nogle forældre som hele tiden skulle gøre ham pinligt berørt, og det var han også selv træt af, og det skulle stoppe, det var hans venner med til, eller de ville prøve så meget de kunne. Efter skole tog de hjem til Lars, og Lars bor ikke så langt væk fra Morten, han bor 250m væk fra ham så det ikke slemt. De snakkede om hvordan den bedste måde på at få dem til og stoppe på var, men de kunne ikke rigtigt finde på noget. Og så sagde Morten vores fokus punkt er mest på min far fordi han kan finde på at råbe et eller andet inde i Bilka for at gøre mig pinlig. Han er også begyndt på at lige pludselig når vi køre hjem fra min sport at så kan han finde på at dytte af biler eller bare holde hornet inde.
Det er gratis at oprette en konto