Svingninger og pendulers svingningstid

En svingning består af en svingning fra yderstilling til modsatte yderstilling og tilbage igen. Der findes mange forskellige svingninger. F.eks. så laver havet også svingninger ved henholdsvis ebbe og flod.

Yderstilling

Yderstilling er det yderstede punkt hvor pendulet svinger til. Det er i yderstillingerne, at pendulet har mest mulig potentiel energi og mindst mulig kinetisk energi. – Se figur 1

Amplitude:

En svingning består af fire amplituder. En amplitude er en svingning fra yderstilling til hvilestilling. Ved en dæmpet svingning vil amplituden gradvist blive mindre og mindre. Jo større amplituden er, jo hurtigere svinger pendulet, fordi pendulet så har en længere distance at tilbagelægge. Hvis pendulet bliver sat i gang med en lille amplitude, så vil pendulet svinge langsomt, da den skal tilbagelægge en kortere distance. – Se figur 1

Hvilestilling:

Hvilestilling er den position hvor pendulet er længst nede mod jorden. Hvilestilling er det punkt i en svingning, hvor der er mest muligt kinetisk energi og mindst mulig potentiel energi. – Se figur 1

Energiomsætning i en svingning:

Den kinetiske energi bliver omdannet til potentiel energi, når pendulet kommer ud til yderstillingen. Den potentielle energi gør, at pendulet bliver sat i svingning igen, og så bliver potentiel energi igen omdannet til kinetisk energi, og sådan fortsætter det, indtil al energien er gået tabt og pendulet er gået i stå, hvilket kaldes en dæmpet svingning. Under hver svingning sker der et energitab på grund af gnidningsmodstand og luftmodstand.