Vi ser svingninger omkring os hver dag. Nogle mere tydelige end andre. Et pendul i et gammelt ur, en gynge eller en boksebold foretager fx svingninger. Et pendul er et lod der hænges i en snor, og hvis man svinger det frem og tilbage vil det udføre en svingning. Et svingnings yderstillinger er det punkt man slipper loddet fra og de yderste punkter loddet når i en svingning. En svingning går fra den ene yderstilling til den anden yderstilling og tilbage igen. Tiden for en svingning kaldes for en svingningstid (T).
Hvis man ser på et pendul som er i svingning, kan man se at udsvingene bliver mindre og mindre. Pendulet rammer luftmolekyler, og molekylerne bliver til varme. Det kaldes gnidningsmodstanden, og derfor udfører pendulet en dæmpet svingning. Det skyldes også luftmodstanden og gnidningsmodstanden i ophænget. En dæmpet svingning betyder at udsvingene bliver mindre.
Det stykke pendulet svinger, går fra hvilestillingen til en af de 2 yderstillinger. Det stykke kaldes pendulets amplitude. Hvilestillingen er når pendulet slet ikke bevæger sig. Snorlængden sjovt nok længden på snoren. Amplituden måler man vinkelret på hvilestillingen. Den største amplitude man kan have er så lang som selve snorlængden.
Forsøg 1 – Hvad bestemmer et penduls svingningstid
Det er gratis at oprette en konto