Undersøgelse af blodsukkerreguleringen

I denne øvelse skal vi undersøge blodsukkerreguleringen. Vi vil ved hjælp af et elektronisk blodsukkerapparat måle blodets koncentration af glukose hos flere forskellige testpersoner. Testpersonernes blodsukkerniveau måles både i en indledende ”fastende” tilstand, og siden hen efter indtagelse af forskellige kulhydratholdige fødevarer.

Teori:

Blodsukkerkoncentrationen ligger normalt på cirka 0,1% (0,1 g glukose pr. 100 g blod). Dette svarer til cirka 5,5 millimol glukose pr. liter blod (5,5 mmol/l). Kroppen regulerer blodsukker-koncentrationen ved hjælp af (primært) to hormoner, insulin og glukagon, som begge produceres i bugspytkirtlen, hvorfra de kan sendes ud i blodbanen. Hvis blodsukkerkoncentrationen stiger over normalværdien, som det ofte vil ske efter indtagelse af føde, vil insulin blive udskilt fra bugspytkirtlen og sørge for, at glukose bliver optaget i muskel- og leverceller. Her vil glukosemolekylerne blive oplagret som glykogen, der er en polysakkarid opbygget af lange kæder af sammenhæftede glukosemolekyler.

Hvis blodsukkerkoncentrationen er for lille, sørger glukagon derimod for, at der i leveren sker en spaltning af glykogen til glukose, og at glukose dernæst bliver frigivet til blodet (se figur 1). Vi har altså et depot af glykogen, som efter behov kan nedbrydes til glukose, som derefter kan transporteres rundt til kroppens celler. I kroppens forskellige celler kan glukosen optages og via respirationsprocessen blive spaltet til kuldioxid og vand. Herved frigøres den energi, som er bundet i glukosen, og der dannes ATP. Blodsukkerniveauet er desuden en af flere fysiologiske parametre, der er med til at bestemme vores mætheds- og sultfornemmelse (se figur 2).