Vejen frem

Nu var vi halvvejs. Jeg sad og kiggede ud af vinduet i limousinen. Jeg sad og tænkte tilbage på min barndom. Jeg sad og spekulerede på hvad der var sket hvis jeg havde haft en god barndom, om jeg så stadig ville sidder her i limousinen verdenskendt. Barndommen havde taget meget hårdt på mig, hvis jeg skal sige det ligeud så fuckede jeg det hele op. Tankerne susede gennem hovedet på mig. Da spurgte min manager Allan hvad der var galt, for han kunne godt se på mig der var noget jeg havde det skidt med. Jeg valgte at ikke høre ham, men alligevel ville jeg gerne ud med det, for Allan har været en stor del af mit liv og har reddet mit mange gange, han er nærmest min bedsteven. Så jeg begyndte... Jeg var 14år gammel lige startet i 8 klasse. Jeg var ikke den der populære type i skolen. Jeg var heller ikke ligefrem lærens yndlings elev. Men ude for skolen havde jeg en masse venner og kendt stort set i hele byen hvor jeg boede. Min mor sagde altid det var et dårligt miljø, fordi hun vidste godt de solgte stoffer og tog det. Min mor og far var skilt da min far var langt væk på stoffer. Han var stort set kendt som Københavns største Pusher og Junkie. Jeg er opvokset i en lille by lidt ude for København der hedder Greve, jeg havde ingen søskende så jeg gik tit for mig selv derhjemme eller var jeg i byen med vennerne og ryge hash og drikke, selv i en hverdag. Jeg er halv amerikaner fordi min mor er fra U.S.A. Jeg havde ikke så god kontakt til min far, min mor var sur på ham og hun sagde til mig at hun ikke ville have jeg skal snakke med ham. Men der valgte jeg at overhøre min mor. Jeg købte tit stoffer hos min far og røg hash med ham. Jeg kan stadig huske den dag da han begyndte på stoffer hvor ham og min mor kom op og slås lige for næsen af mig og det endte meget galt. På det tidspunkt var jeg 3 år gammel og min far fik dømt 6 års fængsel for vold mod min mor. Jeg blev 16 år og var begyndt at sælge hårde stoffer for min far.. En dag efter skole hvor vi lige fået fri, smuttede jeg ud i byen med nogle venner. Vi besluttede os for at købe nogle stoffer. Dem som vi vil købe ved havde ikke mere, så vi gik op til min far, for at se om han kunne hjælpe os. Vi stod ude for døren i 5 minutter og bankede på, men ingen åbnede. Jeg gik ind. Alt i mig gik i stå. Mit hjerte stoppede med at banke. Jeg blev mundlam. Alle minderne mig og min far