En herremand på 60 år gifter sig med en ung adelig pige på 17 år for at skaffe sig en arving til sit gods. Det går ikke, som han ønsker, og da hans unge nevø kort efter kommer på besøg, øjner herremanden en chance for at få løst sit problem.
Samtidig har herremanden sat et spil i gang, hvor en af hans undergivne, en fattig, udtæret kvinde, ved en dags hårdt høstarbejde vil kunne frelse sin søn fra en dom for ildspåsættelse. Vi får aldrig at vide, om han er uskyldig.
De to historier griber på overraskende vis ind i hinanden, med et ikke helt forudsigeligt resultat.
N
Kirsten Olesen og Margrethe Koyto i Sorg-Agre.
© Stillfotograf: Jan Richter-Friis
Introduktion til filmen
N
Nådigherren (Erik Mørk) og forvalteren (John Hahn-Petersen) foran herregården i Sorg-Agre.
© Stillfotograf: Jan Richter-Friis
Den almægtige feudalherre
Handlingen i Sorg-Agre udspiller sig på en dansk herregård i ca. 1775, en brydningstid mellem en feudal og en borgerlig verdensorden. I novellens univers mødes tidens karakteristiske sociale grupper, fra den privilegerede adelsstand til de usle og ringeste udskud.
På herregården er herremanden den øverste instans med absolut magt over sine undergivne. Han kan sætte syndere på træhesten, sende dem til soldatertjeneste eller lade nåde gå for ret, som det behager ham. I Sorg-Agre kommer herremandens selvforståelse til udtryk i, at han i sine samtaler med nevøen Adam identificerer sig med de almægtige olympiske guder, dvs. de græske guder.
Det er gratis at oprette en konto