Novellen ”Film” er en kort fortælling fortalt af en 1.persons jeg-fortæller, der befinder sig i biografen, i gang med at se en spændende kærlighedsfilm med sin ven. Den starter med, at en kvindelig biografseer falder om nede på en af de forreste rækker nær jeg-fortælleren. Lyset bliver tændt og filmen sættes på pause. Herefter sidder alle pænt og venter på en ambulance til at tage sig af problemet. Undtagen nogle få, som har lagt hende foran lærredet og prøver at få hende til at vågne ved at slå hende forsigtigt i ansigtet. Slagene virker ikke, men det er det eneste reelle forsøg på at få damen vækket til live igen. Selvom alle ser hvad der sker, er det ikke særlig mange af personerne der rent faktisk griber ind, og prøver at gøre noget. Vennen, der læser til dyrlæge, begynder at øve sig med sin viden om sygdomme og dyr på damen. Han sammenligner hende oven i købet også med en lille gravhund, på grund af tungen der hænger og hendes korte ben (lin. 25). Jeg-fortælleren tysser på ham, da han synes der er for mange mennesker i salen og at han vel synes det er pinligt. Sammenligningen som vennen kommer med understreger klart, at han følelsesmæssigt ikke tænker over, hvad der lige er sket med damen. Hvis han havde tænkt lidt mere på andre mennesker, ville han ikke sammenligne en døende person på den måde. I den uventede pause, som derved opstår, henter vennen popcorn for at udnytte tiden til noget fornuftigt, mener han. Jeg-fortælleren drikker bare noget danskvand og sætter det pænt under stolen, så andre kan komme forbi. Nogle råber, at der må gøres noget og undrer sig over den lange ventetid for ambulancen og andre diskuterer hvordan kvinden burde ligge, men ingen gør noget ved det. Da vennen kommer tilbage forklarer jeg-fortælleren om det hente, så længe han ikke havde været væk. Vennen viser ingen bekymring, da han hører det. Det eneste, han kan sige er, at han nødigt ville behandle hende, han kender jo kun til dyr.
Det er gratis at oprette en konto