I 1996 udgav Helle Helle novellen ”Film”, som er en del af hendes novellesamling ”Rester”.
Novellen er skrevet i 90’erne, i 90’erne skrev man meget enkelt og læserne måtte selv tolke sig frem. Litteraturen i 90’erne var meget om realisme og hverdags ting, ligesom ”film” af Helle Helle er meget realistisk, og en ting der sagtens kunne ske hverdag.
Novellen er skrevet i nutid og meget lige til. Den er nem at forstå og ingen mærkelige ord.
Film starter in media ras - ”Vi har glædet os til denne film amerikansk og med store navne i hovedrollerne”, og hurtigt efter sker vendepunktet. Kvinden besvimer fra de forreste rækker. Novellen fortsætter i kronologisk rækkefølge, samtidig strækker novellen sig ca. over 1 time, som er et af kendetegnene ved en novelle.
Da damen falder om ned fra de forreste rækker, for man hurtigt en indblik i menneskerne, som er inde i biografen som personer. De virker umildbart egoistiske og arrogante, da de bare ønsker at filmen skal fortsætte, og klager over at ambulancen ikke kommer hurtigt nok.
Vi for hele historien fortalt for hovedpersonens synsvinkel.
Der står ikke nogen steder om det er en mand eller en dame, men alligevel antager jeg som at det er en dame. Hun virker, som en der følger med i det hele. Hun mener selv, at folk burde hjælpe damen, men gør intet selv.
Det er gratis at oprette en konto