(s. 29-38): I skal forklare alle de elementer, som fremhæves i skemaet s. 33
Pengepolitik er en måde at påvirke et lands samlede økonomi. Pengepolitik har til formål at regulere rente og pengeudlån. Ved pengepolitik påvirker man også inflation, produktion, beskæftigelse, efterspørgsel osv.
For eksempel betyder højere rente, at der vil være mindre produktion af bygninger og dermed større arbejdsløshed. Herudover vil det også resultere i mindre forbrug af dyrere varer og større opsparing i danske pengeinstitutter.
I Danmark er det Nationalbanken, der har ansvaret for pengepolitikken. Nationalbanken regulerer renten og dermed borgernes mulighed for at låne penge. Formålet er at påvirke den samlede efterspørgsel og folks lyst til at låne penge. Nationalbanken regulerer pengemængden ved at sælge og købe obligationer, som er gældsbeviser.
Der er fri bevægelighed for kapital i EU, og det betyder at det er svært at føre en ”stram” rentepolitik i Danmark, fordi hvis man er utilfreds med renten I Danmark, kan man bare låne i et andet land, hvor renten er billigere.
Lempelig og stram pengepolitik:
Der findes to slags pengepolitik – den ekspansive/lempelig pengepolitik og den kontraktive/stramme pengepolitik.
Den ekspansive pengepolitik foregår, når man sætter gang i økonomien. Renten bliver sat ned og det medfører at produktionen stiger, arbejdsløsheden falder og efterspørgslen stiger. Befolkningen får også flere penge mellem hænderne, og det vil resultere i større forbrug, som så vil resultere i vækst i BNP. Når renten falder bliver det billigere for virksomheder eller generelt købere/forbrugere at låne penge. Når man har større mulighed for at låne penge billigere, så medføre det også, at forbruget og investeringer stiger. Ekspansiv pengepolitik medfører også, at priserne på varer stiger og dermed stiger inflationen også, som så gør at der sker en forringelse af betalingsbalancen (pga. øget import).
Det er gratis at oprette en konto