På jorden lever der ca. 8 milliarder mennesker og cirka 14% af hele befolkningsgruppen er børn. Barndommen er en fase i vores liv, hvor man gør hvad man vil og ikke er klar over konsekvenserne. Et hvert menneske har gennem levet dette trin. I denne fase, siger man farvel til sine forældre, til skolen og til det forrige liv. Man tager et skridt ind i den voksende verden. Hvornår det er man flytter fra barndomshjemmet, er afhængige af forældrenes opdragelse. Nogle børn får tæsk indtil de er gammel nok til at ”flygte” hjemmefra. Andre bliver behandlet som en engle, der faldt ned fra himlen. De vil helst ikke flytte væk og nyder forældrenes kærlighed og trykhed. Præcist disse emner behandler de danske forfattere Baggesen og Hassan.
Jens Baggesen og Yahya Hassan går i digterne ”Da jeg var lille” og ”BARNDOM” ind på opdragelse, normer og barneårene. Yahya Hassans digt udkom i 2013 og består af en lang strofe, der ikke fremviser nogen form af lyrik. Den eneste struktur prosadigtet har, er de 27 verslinjer. Teksten er skrevet i trygget stor bogstaver (versaler?), der giver stærk tryk på selve situationen Yahya beskriver. Versalerne gør, at man har følelsen som om digtet råber. Han beskriver et forhold mellem faren og børnene, dette forhold er præget af et meget aggressiv familiemiljø. I modsætning til digtet ”BARNDOM”, er Jens Baggesens digt skrevet i starten af 1800-tallet og består af 9 strofer, der hver indeholder 4 vers. Der er krydsrim (ABAB) i endelsen og selve forløbet er regelmæssigt. I kontrast med Yahya Hassans prosadigt, som tilhører i ny-litteratur, er teksten ”Da jeg var lille” meget traditionelt (katolsk) og holder sig til et fast skema. Baggesen tager siger af den gamle danske sprog, som for eksempel i vers 11 ”Da saa jeg Stiernerne som Prikker tindre”. Oden udstråler en stor positiv energi, her det præget af det idylliske familiemiljø.
Det er gratis at oprette en konto