Essay

Jeg drømmer mig ind i livet, jeg drømmer om natten, jeg drømmer når jeg vil. At drømme er at leve, nu har jeg lige drømt om at flyve, flyve helt ud i det blå, der hvor himlen altid er helt blå. Blå som havet, blå som de skæve grimme kasser, der står på den kedelige reol i mit klasseværelse. Mine drømme er tit gode, men når enden er god, kan drømmene blive til mareridt, mareridt som aldrig før. Man vågner op, det hele giver et sæt i ens krop. Men nok med det, at drømme er lykken, jeg drømte mig ud til der hvor solen står op, der hvor alt er gult, som aldrig før. Du kan drømme om en fremtid, drømme om lykken, drømme dig frem til, at nå dine mål. Min drøm er at få karriere, for noget man kan lide, som gør hverdagen lys. Lyset skinner tit skarpt, skarpt og glitrende lige i øjnene. Øjne lyste frem, som store runde tekopper. Jeg tror at drømme varer ved, drømme er ikke noget der bare forgår, som støv i vinden. Den dag drømme stopper, stopper livet. Du har altid et mål længere ude, men du mangler bare at finde det. Man sidder i skolen, læser en bog, kigger måske ud af vinduet, læren står oppe ved tavlen og forklare og gør ved. Hov hvad blev der sagt, hvad stod der nu i bogen om ingenting? Dagdrømme er svaret, intet af det som har fundet sted, de sidste 45 minutter er gået tabt. Man har måske en forestilling, om hvad der er sket, men så alligevel ikke… Mine forestillinger inden for diskoteket, er at det skal vokse/udvikle sig, men mine drømme skal være realistiske, hvis det ikke er realistiske, kan man ikke sætte sig de rigtige mål. Man kan altid lave sine drømme om, til noget der er mere højt ønskede. Dengang i sommeren 09, da diskoteket startede, satte jeg mig mål, nu har jeg sat næsen op efter endnu mere succes og endnu større mål. Før alt dette startede, og vi bare havde noget hjemmelavet grej, da vi stadig var “små” satte vi os mål, men man vil altid have det største og vildeste. Her i denne verden, som vi er blevet bosat i, gælder det om at søge til tops, at blive set som den bedste.