Marco Pantani Hvem var han?Italiensk grimpeur. En ren klatrer. Han drillede de store og vandt over de små. Blev elsket og er stadig elsket.Denne tynde cykelrytter der med sine lave 57 kg. og 1,72 meter forcerede de – for mange ryttere – uopnåelige bjerge, blev for mange et forbillede for sin flotte og dristige kørsel i de ’farlige’ bjerge. I 1990’erne tilførte han cykelsporten spænding mellem de største rivaler. Flere gange kørte han i et flot tråd, væk fra sine nærmeste konkurrenter og kørte soloridt i de høje bjerge. Når først han angreb, var det de færreste, der for alvor kunne følge med denne lille italiener. Denne lille grimpeur. Han angreb på de vanskeligste steder og gjorde løbene han deltog i, til løb fyldt med kaos og spænding.Marco Pantani var bygget til at destruere de ’’store’’ mænds lyst til at gide mere. Når fysisk store mænd som Miguel Indurain og Jan Ullrich så, at ’’Piraten’’ kørte væk, gik der ikke lang tid, før han var helt ude af syne. På et tidspunkt i karrieren, begyndte han at bruge bandana, når han cyklede, hvilket – sammen med hans timede angreb – gav ham navnet, Piraten.De første år:Marco Pantani startede sin professionelle karriere på holdet ’Carrera’ i 1992, hvor han blev elev under den store Cladio Chiappucci. El Diablo. Disse to rytter lignede på flere områder hinanden, da Chiappucci’s store svaghed var tidskørslen. Det samme gjaldt også Pantani. Derudover var Cladio Chiappucci også en mand af fysisk beskedenhed. Men trods det, skaffede han ligesom Pantani, rigtig store sejre hjem i de høje bjerge.Men der gik ikke lang tid før Pantani gav smagsprøver på sit ufattelige talent i bjergene, da han i 1992 vandt amatørernes Giro d’Italia. I 1994 brød Pantani for alvor igennem. Det skulle blive det år, hvor man for alvor kom til at se, hvad han var i stand til. Allerede her, blev han udråbt som Indurains næste udfordrer. For i Giro d’Italia ’94, kørte han sig til samlet 2. plads og vandt to etaper i sit vante terræn – bjergene.Derudover fik han det samme år en samlet 3. plads i Tour de France, efter flot at have kørt mange dueller, hvor han flere gange var tæt på etapesejre – dog uden held. Også her, kunne han hyldes som vinder af den hvide trøje. Dog ville den altid formstærke Miguel Indurain noget andet, som tog 1. pladsen, samt Piotr Ugrumov, der indtog andenpladsen.Det der – f.eks. dette år – gjorde ham underholdende at se på, var at selvom at han tabte flere minutter til Indurain på enkeltstarten, forsøgte han på den næste bjergetape, at stikke af i et legende let tråd – helt uden problemer. Hans nederlag på de sværere etaper for ham, gjorde ham blot mere ivrig efter at angribe i bjergene. Bjergene var hans niche.1995. Dette år kom han ikke med til Giroen, eftersom en skade holdte ham ude. Han avancerede dog i Tour de France og viste sit værd. For i dette år i Tour de France vandt Pantani hele to bjergetaper, hvor den ene blev vundet på mægtige Alpe d’Huez. Dette år gik det dog knapt så godt i slutklassementet, da han endte som 13’er. Dog fik han igen en trøje med hjem til Italien, da han atter engang vandt den hvide ungdomstrøje. I denne konkurrence viste han suverænt, hvem der var mesteren.Ydermere kom Piraten også på podiet til VM på landevej, da han modtog en bronzemedalje i Columbia, hvor højderne i den grad behagede Pantani.Kampen mellem liv og død:Bogstaveligt talt var dette en kamp mellem liv og død. Efter at den 25-årige vendte hjem til Italien, skulle han til Milano-Torino, hvor han på en nedkørsel, kolliderede frontalt ind i en bil. Længe lå han på kanten til døden, men heldigvis fik han det bedre og kunne langsomt komme op på cyklen igen. Dog blev det ikke til nogle cykelløb for Pantani i 1996, men i 1997 vendte Piraten tilbage igen og cykelentusiasterne kunne igen se deres lykkeridder i aktion.Tilbage til cykelsporten:I 1997 fik Marco Pantani sit comeback og startede ud med de mindre løb efter hans uheldige styrt. Pantani kunne dog stadig komme tæt på førstepladsen, og kørte sig sikkert til en samlet tredjeplads i forårsløbet Vuelta Ciclista al País Vasco som blev vundet af schweiziske Alex Zülle. I hans hjemlands GrandTour, Giro d’italia, var han ikke prangende, og det var ikke den samme Marco Pantani vi så dette år. Det blev kun til en tredjeplads på Monte Terminillo, men hans kamp med at komme væk fra døden, havde gjort ham ukampdygtig – i hvert fald midlertidigt.Nogle måneder efter stod han klar til kamp i 21 dage. Han var igen tilbage i store, frygtindgydende Tour de France, hvor Miguel Indurain, også kaldet Big Mig og El Rey (kongen), ikke længere tyranniserede og herskede efter sit stop i 1996.Derimod var Pantanis store konkurrent nu Jan Ullrich, der lignede Indurain, i form af den store fysiske størrelse samt stilen, hvor han hele tiden sad ved sine konkurrenter – afventende.Pantani gentog 1995-succesen i 1997 udgaven af Tour de France og vandt den store 13. etape, nemlig L’Alpe d’Huez. To etaper senere, stod han igen som etapevinder, hvilket igen var efter en hård og udfordrende bjergetape. Men ingen samlet sejr i klassementet dette år.1998 – karrierens højdepunkt:Og det var det så sandelig! I det herrens år, skulle Marco Pantani, den lille italiener, bevise, at han tilhørte toppen. Dette blev året, hvor han vandt to ud af de tre Grand Tours. Først Giro d’italia, hvor han havde kørt de 21 etaper på 98 timer og 48 minutter, og med en 1 minut og 33 sekunder russisk, distanceret Pavel Tonkov. Han kunne for første gang trække sig i den lyserøde skønhed, som han i flere omgange havde forsøgt at køre sig til. Derudover kunne Piraten også tage bjergtrøjen med hjem, som han fik grundet hans lange soloridt, der skaffede ham mange bjergpoint.Den anden Grand Tour på ét og samme år, blev Frankrigs største cykelløb, Le Tour de France. Det var overraskende. Netop fordi han var en ægte klatrer. Han kunne ikke udgøre nogen fare for sine konkurrenter på enkeltstarterne, hvor der udover prologen, var indlagt to lange enkeltstarter på over 50 km. Men han avancerede og den tabte tid på enkeltstarterne, vandt han tilbage på de høje tinder, samt på to bjergetaper, som han også vandt. Den unge Jan Ullrich, der vandt året forinden, kunne ikke holde tempoet oppe i lang nok tid til at indhente Marco Pantani, og de to tidskørsler, var ikke nok for den unge tysker til at få Pantani inden for rækkevidde.Denne flotte Tour de France sejr, var den første italienske sejr i Tour de France siden Felice Gimondi vandt den gule førertrøje i 1966. Det var så sandelig karrierens højdepunkt og en tiltrængt sejr. Men det var ikke kun de to store tours han vandt. Han slog også til i 11 andre løb, hvor han også kunne stille sejr øverst på sejrskamlen. Han cementerede at han var dygtig i sit fag. Utroligt farlig.Højt at flyve, dybt at falde:I 1999 sæsonen gik det knapt så godt. Marco Pantani startede ganske vist godt ud med en sejr i det spanske løb, Vuelta Ciclista a Murcia, og da det kom til Giro d’italia, hvor han skulle forsvare sin ære og ikke mindst sejren fra sidste år, fik han da også hele 4 flotte etapesejre og stod rent faktisk til at genvinde Giroen. Men på en af de sidste etaper, blev Marco Pantani diskvalificeret for en for høj hæmatokritværdi, der fortæller noget om antallet af røde blodlegemer i blodomløbet. Og denne øgning i hans hæmatokritværdi, var muligvis forårsaget af EPO. Fristelsen som mange cykelryttere ikke kunne stå for. Marco Pantani udeblev resten af året fra de mange løb.De sidste år:I det første år af det nye årtusinde, prøvede Marco Pantani igen sig selv af i Giroen. Denne gang uden videre succes. Det blev hverken til etapesejre eller en samlet sejr. Marco Pantanis formkurve, var altså mildest talt styrtdykkende i dette løb, hvor han som regel altid tog mindst 2 etapesejre.Touren 2000. På 12. etape kørte han solo sammen med Lance Armstrong på Mont Ventoux. Efter en lang og hård kørsel op ad det mytiske bjerg, gav Lance Armstrong Pantani sejren, og lod ham køre først over stregen.Senere i løbet – på 15. etape – kørte Marco Pantani sig igen til en sejr. Denne gang på Courchevel. Dette lod til at blive hans sidste sejr, for da han på næste etape gik i udbrud for at destruere Lance Armstrongs føring i løbet, fik han pludselig maveproblemer, og måtte efterfølgende udgå i Tour de France.I årene 2001 og 2002 begyndte han at køre løb igen, for moralsk at ’’bevise’’ at han ikke havde benyttet sig af doping.I 2003 kørte Pantani sit sidste Giro d’italia for altid. Han nåede aldrig tilbage til sit gamle niveau og fik heller ingen etapesejre. Marco Pantani måtte nøjes med en 14. plads i italienernes yndlings løb og skulle aldrig mere tilfredsstille hans landsmænd i det største italienske cykelløb.I løbet af året, fik Marco Pantani sin dopingkarantæne, som blev på 8 måneder. Herefter appellerede han sagen og vandt så. Men Marco Pantani slap ikke, og fik af den internationale domstol, CAS, seks måneders karantæne i år 2003.Senere i dette år, lader Marco Pantani sig indlægge på en italiensk klinik på grund af depressioner fra de mange års pres fra dopingsagerne.Marco Pantanis død:D. 14 februar 2004, finder man – på et hotel i Rimini, Italien - hen på aftenen, Marco Pantani død. Han havde her levet nogle dage i isolation fra omverdenen. I en obduktion, fandt man ud af, at Marco Pantani døde af et hjertestop efter blodpropper i hjernen og lungerne. I denne obduktion kom man også frem til, at Marco Pantani døde af kokainforgiftning - overdosis af kokain.Marco Pantani blev begravet i sin hjemby, Cesenatico, hvor ca. 20.000 mennesker var mødt op.I hans hjemby blev der oprejst en statue til ære for Marco Pantani og for hans personlighed der bidrog meget til cykelsporten.Til hans begravelse var Miguel Indurain, vinderen af Tour de France 5 gange mødt op og hyldede Pantani ved at sige: ” He got people hooked on the sport. There may be riders who have achieved more than him, but they never succeeded in drawing in the fans like he did.” Og det var så sandelig det han gjorde. Hans dristige, dramatiske og livlige kørsel, fik mange mennesker til at følge ham gennem hans karriere. Han var en sand underholder og en mand, der oplevede ting på godt og ondt.Marco Pantani blev kun 34 år gammel.
Det er gratis at oprette en konto