Novellen ’Den sidste balkjole’ handler om en kvinde og hendes to døtre Emma og Antonie. Emma og Antonie laver stort set ikke andet end at betragte byens folk som køre fobi deres vinduer. Egnen de bor på, er næsten ”død” efter at pastor Wibergs er rejst derfra, og at der ikke har været et rigtigt bal de sidste 8-10 år. Dengang pigerne var unge og studenterne kom hjem til egnen var der mange skovture og baller. Emma bliver ked af det efter hun finder ud af at præstens søn som er hendes store kærlighed er blevet forlovet med en pige af god familie. Da Emmas forhold var gået i vasken, handler alt om Antonie. Det var hende alle pengene blev brugt på, og alt snak forgik omkring hende. Nu var det Antonie der skulle have hus og hjem og det var ved hende at moren skulle bo og blive passet. Emma skulle bare være husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn. Mange år gik hvor Antonie for alt opmærksomheden, og pludselig er det at Antonie indser, at hendes ungdom er forbi, og at hun ikke har kunnet opfylde de forventninger som hendes familie har til hende.
Handlingen forgår i 1800-tallet, som kan ses på de titler der bruges om folk, som f.eks. guvernanten, forpagteren og sognefogeden. Sprogbruget i novellen er også af ældre klasse, da der bliver brugt ord som volanter og landauer, som ikke bliver brugt i nutiden. Ud over de ord er sproget meget enkelt og letforståeligt og der optræder korte sætninger og kun få ord. ”Den sidste balkjole” er skrevet i 3-person, da det foregår i ydre synsvinkel og fortæller, ikke kender personernes tanker og følelser, men handlingen er så detaljeret beskrevet, at man igennem personernes handlinger kan danne sig et indtryk af dem. Det meste af handlingen foregår i talesprogsform, og den ville med få omskrivninger kunne opvises som et skuespil. Disse træk karakteriserer novellen til at være skrevet med et impressionistisk sprog og fortælleteknik.
Det er gratis at oprette en konto