Kanslergadeforliget og den danske velfærdsstat

Vurdering/konklusion af tiden efter kanslergadeforliget5

Velfærdsforliget 20066

Kildeliste8

Indledning

Socialpolitikken i Danmark fra 1891 til 1933

I 1891 kom der en revidering af fattigloven, og konsekvenser for modtagerene af fattighjælp. Der blev givet statslig støtte til læge, jordmorder, og begravelse.

Loven om alderdoms pension for trængende over 60 år som ikke har modtaget fattighjælp i de sidste 10 år, og i 1892 blev der indført en sygekasselov som dog var frivillig, men den skulle sikre hjælp under sygdom hvis man var medlem.

Og i 1907 kom der en sikringsordning, rettet mod arbejdsløsheden, hvis man skulle være uheldig at miste sit job.

Disse to var en offentligstøtte for sikringsordning som man skulle betale kontingent til for at kunne modtage disse ydelser.

I 1933 vedtog man kanslergadeforliget

I 1849 blev grundloven ændret så alle danskere der ikke kunne forsøge sig selv, sikret retten til offentlighjælp.

Dette var med til at yde basale velfærdsydelser, til trængende boger rundt i Danmark der ikke kunne forsøge sig selv.

Redegørelse af kanslergadeforliget/analyse

Danmark havde fra 1920’rene store økonomiske vanskeligheder.

Ved børskrakket i 1928 på Wall Street i New York, som sendte hele verden ind i den største økonomiske depression.

Den danske krone var hårdt presset, og danske landbrugsvare var blevet for dyrere for andre lande til importere og Danmarks eksport gik i stå specielt for landbrugsprodukter. Derfor måtte man nedsætte den danske kronens pris fra 18,16 til 22,50 pr pund, hvilket er en stening på omkring 10% for at få gang i eksporten igen. Dette medførte prisstigninger på landbrugsvare, skattelettelser inden for landbruget, henstand til landbruget, vinterhjælp til arbejdsløse, og socialreformen.