”Jeg havde lyst til at fortælle hende, at Niels Peter og jeg ikke kan få børn. Jeg havde lyst til at fortælle hende, at vi overvejer at adoptere. Men selvom min mor nogle gange føles tæt på, så føles hun det meste af tiden meget langt væk.” (S.13 L.124-126) sådan tænker hovedpersonen, Louise, i novellen Voksne mennesker kan godt tale om sex”, som er skrevet i år 2009 af Katrine Marie Guldager. Novellen skildre konsekvensen af, at en forældre sætter sig selv før sine børn og familie, da Louises mor vælger at gøre netop dette. Det resulterer i at morens forhold til Louise og hendes søster er meget overfladisk.
Teksten ”Voksne mennesker kan godt tale om sex” er en novelle. Dette er at se da historien forgår over kort tid, nemlig en enkelt eftermiddag, da der kun er et problem og da der kun er få personer medvirkende i historien. Historien er fortalt af en jeg fortæller, nemlig af hovedpersonen, Louise. Louise agerer både hovedperson og fortæller i historien. Vi har indresyn på Louises tanker og følelser og ser kun handlingen fra hendes perspektiv.
Novellen er opstillet på den måde at vi starter med at blive præsenteret for hovedpersonen, Louise, der ønsker at fortælle os en historie, så bliver vi fortalt historien, og så kommenterer Louise på hendes historie. Derved er novellen en rammefortælling, da det er en fortælling inde i en fortælling. Novellen starter ud i nutid, men selvom Louise derefter fortæller om en begivenhed fra fortiden, bliver begivenheden ikke fortalt i datid. I stedet fortsættes det i nutiden, og det hele bliver beskrevet med en form for medsyn så læseren føler at de er til stede i erindringen sammen med Louise og hendes mor.
Det er gratis at oprette en konto