Analyse af 'Voksne mennesker kan godt tale om sex'

”Livet handler nu engang ikke bare om at jagte lykken. Livet handler også om forpligtelser og om at gøre det rigtige.” disse ord kan læses i novellen, ”Voksne mennesker kan godt tale om sex”, som er skrevet i år 2009 af Katrine Marie Guldager. I verden som vi kender dag, vælger mange par at have børn. Dog er det ikke alle mennesker, der er klar til alle de forpligtelser, der kommer ved at blive forældre. Tværtimod, er der nogle forældre, der vælger, at lade sit liv fortsætte kun med fokus på egne lyster og prøve at finde egen lykke. Dette resulterer i, at de er fokuseret på mange andre ting fremfor at påtage sig det ansvar, der er pålagt enhver, som er blevet forældre. I denne novelle møder vi en mor, der har valgt at følge sin egen retning og dermed afveget de ansvar, der er pålagt hende over for sin datter, Louise.

Teksten, “Voksne mennesker kan godt tale om sex”, er en novelle, der indeholder ét problem, som er i fokus for handlingsforløbet, og der er et minimum antal personer, der er medvirkende. Tilsvarende til dette er det en relativ kort historie, som minder meget om virkeligheden, men er dog en opdigtet historie. Teksten fortælles med en jeg-fortæller, Louise, som selv optræder i handlingen, hvorved der er tale om en eksplicit fortæller. Ved at benytte sig af en jeg-fortæller giver forfatteren læseren en bedre indsigt i hovedpersonens indre tanker. Dette giver læseren en muligheden for at kunne se hovedpersonens indre personlighed. ”Når der går så lang tid imellem, er det altid lidt mærkeligt at se min mor.” (s.11 l.25) I citatet kan man se, at Louise synes, at det er mærkeligt at se sin mor, efter der er gået lang tid siden de sidst mødtes. Med andre ord kunne man sige, at læseren har adgang til hovedpersonens indre tanker. Man har i denne novelle en forståelse i Louises tanker, dette tyder på, at fortællingen forløber med en indre synsvinkel på Louise. Der optræder nogle replikker i novellen i form af en dialog mellem Louise og hendes mor. ”-Hej mor siger jeg og giver hende et lille klem.” (s.11 l.29) I citatet kan det høres dialogen mellem moren og hendes datter. Denne form for novelle giver en effekt, som får læseren til at føle sig tilstede som en tredje person, der overvåger hele situationen. I novellen støder man ligeledes på nogle enkelte flashbacks, hvilket også giver læseren et bredere syn på personerne i novellen. Eksempelvis den eksplicitte fortælling om den tidligere begivenhed mellem hendes mor og Karsten.