Parvin fortæller os i sin klumme fra 2018 hvorfor hun vil ikke lave mad. Hun har mange erindringer om hendes mor, som laver den bedste mad, men Parvin kan ikke lide, at hendes mor altid står i køkkenet for lave retter til hele familien. Parvin har uddannelse og arbejder, lige som hendes mand. Hun er en meget moderne kvinde, og hendes familie acceptere, at de spiser aftensmad fra supermarkeder, restauranter og take-away; de spiser frokost på arbejdet og hun laver ikke madpakker. Parvin siger, at hendes mor veninder kritiserer hende for det, men Parvin er ikke så traditionel, så hun siger bare: “Hvad så?”
Parvin skriver i klummen om social arv, om traditioner og værdier, om feminisme. Hun har set sin mor i køkkenet hele livet og hun vil ikke at moren skal være hendes rollemodel i livet. Parvin mener, at hun har uddannelse, hun har arbejde, så hvorfor hun skal spilde tid i køkkenet, når hun bare kan købe mad. Hun vil ikke være som sin mor, hvis “hele identitet er det køkken”, så vi kan se, at Parvin er opvokset i en meget traditionel familie, hvor kvindens rolle er at være mor, at lave mad, at lave huset til et fredelig sted for børn og mand. Hun vil ikke følge det, og hendes “nej” til madlavning er en af de veje til at vise, at hun er forskellig fra traditionen og hun vil ikke følge den vej, som hendes mor har fulgt.
Det er gratis at oprette en konto