Den sidste balkjole er en novelle, der er skrevet af Herman Bang i 1887. Novellen er skrevet i Det moderne gennembrud, som er den periode der foregik efter Romantikken. Kunsten i perioden viste livets barske realiteter og ikke kun det romantiske, smukke og ukomplicerede i livet.
Resumé:
Den sidste balkjole handler om de to søstre, der bor sammen med deres moder i et hus. De er begge ugifte og ønsker en mand, inden det er for sent for dem. Moren har opgivet at finde en mand til Emma, fordi hun er blevet for gammel, så alt håbet og presset er på Antonie, De laver en balkjole til hende, så hun kan se godt ud og venter på invitationen til bal hos doktorfruen. Hun får invitationen, men bare til at komme og kigge på, fordi hun også er blevet for gammel.
Titlen Den sidste balkjole symboliserer Antonies sidste chance for at finde en mand til et af de mange få baller der bliver holdt i byen. En balkjole er en fin kjole med ”Plisséer og volanter” (L. 4) som de fine piger bærer til bal.
Komposition:
Novellen begynder med, at alle tre er med til at sy kjolen ”Hvor flinkt de flittige fingre flyve frem mellem alle de skyer af plisséer og volanter. Og mens Antonie syer, bøjer moder og søster Emma sig frem og ser til. De snakker alle med ansigterne ind mod lampen.” (L. 3-6) Og så slutter novellen med: ”Så gik hun langsomt hen til sovekammerdøren og åbnede den: d e r lå den - fin og køn - h e n d e s balkjole.” (L. 133-134)
Det er gratis at oprette en konto