Dansk novelle stil

Tårerne triller langsomt ned af hendes rynkede kind. Vinden støder mod det ødelagte og krakelerede vindue. Hun rejser sig op fra den afblegede lænestol, der står så fint i hjørnet af hendes dagligstue og går hen til vinduet, lukker det lige så stille og stiller den støvede, guldmalede billedramme med hendes afdøde mand forsigtigt og elegant ned på hendes lille runde sofabord. Det er sådan alle hendes lange og kolde dage er begyndt at gå, og så at ringe til hendes voksne datter, hun så inderligt gerne vil tale med og holde om igen. Dag efter dag, måned efter måned, bliver hendes familie stille og roligt revet fra hinanden, det er mere smertefuldt for hver nat og dag der går. Omgivelserne omkring hende svinder og bliver mere og mere utydelige, måske pga. hendes alder eller måske fordi hendes tanker og følelser ikke er i nuet mere, men omkring døden og den familie der engang var. Hendes mand gik bort for fire lange måneder siden, og siden da har hendes egen datter ikke holdt kontakten med hende. Fire måneder uden hendes store kærlighed har været barskt, som om hun har manglet noget stort i hendes liv. At hendes egen datter ikke vil holde kontakten med hende eller kendes ved hende mere, har gjort, at hendes følsomme hjerte er blevet sønderknust og revet i småstykker, hun har aldrig følt eller mærket noget lignende før. De sidste fire måneders oplevelser har fået hende til at føle en dyb tomhed inde i sig, en hjerteskærende følelse, som hun aldrig har vidst eksisterede før, og som gør så forfærdelig ondt. Hun vågner op efter en lille lur samme dag, solens stråler rammer hendes rynkede lyse ansigt. Hun står brat op, ligeså snart hun vågner, og tænker, at lige præcis tiden nu er speciel og anderledes. Hun føler at det skal være nu, at det skal være nu hendes ensomme dage ender. Hun kigger en sidste gang på billedet af hendes afdøde mand og tænker endnu engang over den forfærdelige beslutning hun er ved at tage, er det nu det helt rigtige at gøre. Det er som om alt står stille, lydene, hun plejede at høre forsvinder langsomt, træernes basken er ikke den samme dejlige lyd, som den var engang og fuglenes sang lyder ikke nær så fantastisk som den gjorde før. Hendes tanker er nærmest gået i stå, det eneste hun tænker på er hvornår, hvornår det skal ske og hvordan. En sidste lille vejrtrækning kommer ud af hendes mund, nu har hun taget den sidste og hårdeste beslutning i hele hendes liv.