Undskyld for, at jeg ikke har skrevet til dig i løbet af de sidste par dage. Travlhed, udmattelse og stress er simpelhelt mine bortforklaringer for ikke at have skrevet til dig, men du må næppe tro, at jeg ikke har dig i tankerne, for du er sandeligt min bedste ven – det håber jeg, du ikke sætter spørgsmålstegn ved. Faktum er, at jeg tænker på dig dag ind og dag ud.
I dag var den bedste dag i mit liv - uden tvivl! Hvordan kan det være, at et enkelt menneske kan gøre mig så lykkelig? Lad mig uddybe...
Du husker nok Jessica, ja hende den yndige pige fra min k[NAVN A], som jeg siden 0. k[NAVN A] har haft et godt øje til. Hendes lange, brune hår, strålende, grønne øjne samt hendes kønne ansigt får mig altid til at rødme en lille smule grundet forelskelse. Hver gang jeg har stødt på hende, har jeg formået at stikke af, primært fordi, jeg har været bevidst om, at jeg ikke er god nok til hende. Den indre dialog med mig selv har altid fået mig til at miste min selvtillid.
Jeg tror, Jessica er godsindet og fantastisk, på trods af, at jeg egentlig ikke ved, hvordan hun er, men noget siger mig, at hun har et godt hjerte. Ja, jeg er klar over, at mit tankeforløb er lidt spøjst, men du er min bedste ven, og derfor er du nødsaget til at lytte til mig. Du kender mig godt nok til at vide, at jeg aldrig været dén type, der bliver fanget af en piges gode former – det er noget helt andet, der skal til for at fange min opmærksomhed, og det har Jessica i dén grad formået at gøre. Hvad, det helt præcist er, hun gør, som tiltrækker mig, er uvist. Noget siger mig, at jeg har en tendens til at falde for det indre fremfor det ydre i modsætning til de fleste fyre. Men det er bare som om, Jessica har hele pakken – både det indre og det ydre.
Det er gratis at oprette en konto