I vores familie rejser vi en del. Det er noget, vi gør hvert evigt eneste år. Vi har blandt andet været i Amerika, Spanien, Sri Lanka og Island. Stort set alle verdensdele. Jeg vil ikke mene, at turen til Bielefeldt er dårligere end rejsen til Reykjavik. Alle rejserne har bragt minder for livet og øjeblikke, der har gjort et stort indtryk på mig.
For nogle år tilbage var jeg på ferie i Indien. Mødet med Indien var ikke bare endnu et eftertragtet rejsemål, vores forældre havde bestemt, vi skulle besøge - tværtimod. Dette var et møde med dén side af jorden, som jeg ikke vidste eksisterede. Vi fik mærket dét Indien, som man selv skal ned og snuse til, før man kan have nogen som helst anelse om, hvad der tales om.
Bussen rumlede derudad på bumlede og støvede landeveje. Lokalbusser og lastvogne, pyntet med farvestrålende guirlander, kørte direkte mod os; lige indtil køretøjerne var få meter fra hinanden og trak ud til hver sin side, så vi lige akkurat undgik en kollision.
Indien vrimler med indflydelsesrige mennesker. Hvorfor er der endnu ikke nogen, som tager ansvar og får styr på det umådelig store trafikkaos? Alt for mange menneskeliv går tabt, og det lader tydeligvis til, at regeringen er fuldkommen ligeglad. Det er bare ikke okay! Kan man overhovedet forestille sig sådan et kaos herhjemme? I Danmark har vi adskillige færdselsregler, som vi faktisk overholder, i modsætning til trafikanterne i Indien.
Det er gratis at oprette en konto