Tilbage omkring år 1000 hvor sagaerne stammer fra, samt år 1200-1400 hvor de fleste folkeviser stammer fra, betød slægt-ære begrebet utroligt meget. I disse to genrer møder man mest slægt-ære begrebet i forbindelse med kamp og ægteskaber. Når det kommer til kamp, er det, udover selvfølgelig at vinde kampe, hvem man dræber, hvordan og i hvilken forbindelse, der betyder noget. For eksempel læste vi i timen en islandsk saga, hvor en gruppe mænd og kvinder var indeni et hus mens en anden gruppe, som, af hvad der dengang mentes at være gode grunde, ville slå folkene indeni huset ihjel, men de ville ikke komme ud derfra og kæmpe, hvilket til sidst fik mændene udenfor huset til at vælge at brænde dem inde. Det ses normalt ikke som en ærefuld måde at slå nogen ihjel på, det er derimod meget fejt. Når det kommer til ægteskaber, ses slægt-ære begrebet ved, at den man gifter sig med, gerne skal have en vis ære samt være velhavende, og i hvert fald have en ærefuld slægt. Det gælder naturligvis mest for kvinder, som skal giftes væk. De skal gerne giftes ind i en slægt, som er rig og stærk. Når mændene skal finde en kone, betød slægten sandsynligvis ikke nær så meget, for det var jo mændenes slægt, som kvinderne skulle giftes ind i.
Det er gratis at oprette en konto