Folkevisen stammer fra Frankrig og kommer til Danmark ca. 1200.
2. Brug
Viserne er skrevet til dansebrug, kædedans. Forsangeren kan evt. indlede med en stevstamme (indledningsvers) og anslå omkvædet, og dansens deltagere falder da ind på omkvædet.
3. Visens miljø
Miljøet er middelalderens adel, ridderen og borgfruens miljø.
4. Hvem digtede viserne Alle folkeviser er anonyme, men digterne har sandsynligvis tilhørt adelige kredse. Selvom hver vise har sin digter, har den stereotype udtryksform (faste fraser) og opbygning gjort det muligt for digterne på adelsgårdene at "låne" udtryk, vers, temaer fra andre viser - og at blande dem sammen til undertiden helt nye digte. Dette - samt den mundtlige overlevering - har
gjort det til en umulig opgave at finde den enkelte vises ur-form. Der findes mange varianter af den enkelte vise.*
5. Overlevering
De første nedskrivninger fandt sted i 1500-tallet (renæssancen) da det blev mode blandt adelsfolk at lave poesibøger.
Første trykte udgave 1591 ved Anders Sørensen Vedel.
Anden forøgede udg. 1695 ved Peder Syv.
1850'erne i DANMARKS GAMLE FOLEEVISER ("DGF") ved Svend Grundtvig (fuldendt i nyere tid). Denne udgave bruges stadig.
6. Fremstillingsform
Episk. Med hyppige dramatiske islæt (scenisk fremstilling).
I modsætning til de franske viser er det lyriske kun at finde i:
Det er gratis at oprette en konto