Teksterne vi skal læse, stammer fra 1000-1500 eller lige efter reformationen (1536)
oprindeligt var det danseviser, som blev sunget på herregårdene, og en troubadour spillede til.
Folk sang og dansede med. Viserne blev bragt til Dk i begyndelsen af 1100-tallet. Viserne er ligesom folkeeventyr fortalt fra mund til mund, og skrevet ned i 1800-talet. Der findes 4 typer viser inden for folkeviser.
Ridder viser: er realistisk, og foregår i et adeligt miljø, og handler b.la. om riddere og jomfruer.
Trylleviser: indeholder magiske elementer, overnaturlige kræfter og ofte ældre kvinder. Fx Agnethe og havmanden.
Historiske viser : omhandler historiske personer og begivenheder.
Kæmpeviser: fortæller om oldtidens sagn og myter.
Folkeviser: er bygget op i en fast form, og simplet.
Viserne indeholder et antal vers, der fortæller en historie. Versene består af to linjer, eller af 4 linjer. Mellem hvert vers, findes et omkvædet. Omkvædet er til varsel om historiens udfald. Der er altid enderim, men husk at sproget er gammelt dags. Enestående for folkeviserne er at de er både episke, lyriske og dramatiske.
Folkeviser er lyriske i omkvædet, episke fordi de fortæller en historie, og dramatisk i de replikker som er i vissen, altså det de siger.
Det er gratis at oprette en konto