Jagten på lykke og meningen med livet. Ja, du læste rigtigt. We’re gonna go there. Selvom disse spørgsmål ikke altid er rare at have i hovedet, er de vigtige. De meget basale, men store spørgsmål, er dem der forhindrer os i at gå en morgentur uden at vurdere om alle de valg vi nogensinde har taget igennem livet, måske var forkerte. Der er intet som hjerneturbulens klokken syv om morgenen.
De forhindrer os også i at opnå den lykke vi jagter gennem hele vores liv. Fra en bestemt dag i vores liv, vil vores forståelse af livet, forme vores ganske uendelige jagt på lykke. Det er en hemmelighed vi alle deler, uden altid at vide det.
Første gang jeg stødte på de store spørgsmål, var jeg tolv. De forrykte teenage år fulgte efter og min forståelse af hvad jeg skulle gøre, udføre og opnå med mit liv udviklede sig. Da jeg var mindre, ville jeg gerne være designer eller rockstjerne, men først når man bliver ældre forstår man hvor lidt af de drømme man har haft som barn, kommer til at gå i opfyldelse, men også hvordan den viden ændre hvad man gerne vil opnå. Jeg vil stadig gerne være rockstjerne eller i det mindste få følelsen tilbage af at man kan opnå præcis hvad man vil. Vores billede som barn af hvad lykke er, er nogle af de mest fantastiske drømme vi nogensinde vil have, men som vi bliver ældre får vi et realitetsfilter over alle de forventninger vi har til livet.
Det er gratis at oprette en konto