Jeg har valgt dette emne, fordi jeg synes, det er interessant at høre om, hvordan hippierne troede på at lave fred uden at bruge vold. Jeg ville gerne lære mere om dem, hvad der driver dem og hvordan har denne livsstil påvirket samfundet.
Problemstilling:
Hvad kendetegner hippie livsstilen, hvilken påvirkning havde hippierne på samfundet og hvad kan vi lære af dem?
Hvad kendetegner hippielivsstilen:
Kort sagt er en hippie, en der tror på at skabe fred og løse problemer ved hjælp af kærlighed og tolerance i stedet for vold og krig. Derfor brugte de sloganet ”make love not war”. De var imod den materielle verden og det sociale hierarki, og de brugte ofte Vietnam-krigen som et symbol på samfundets fordærv og alt det onde. De troede på, at kærlighed er at acceptere andre, som de personer de er og at give dem frihed til at udtrykke sig selv og ikke dømme dem på deres fejl. Det er kernen i hippiefilosofien.
Derudover fik de også tilnavnet blomsterbørn, fordi blomsten er et tegn på fred og natur, som vi skal bevare, og de ønskede ”flower power”, som er sådan, de syntes, verden skulle være. For at opnå dette blev de fx inspireret af indianerne, som ikke troede på, der fandtes nogen ”rigtig” familie, og hvor hele stammen boede sammen. For at imitere dette begyndte de at bo flere tusinde sammen i deres kollektiver, hvor de levede med et meget frit og åbent sind. Her blev den traditionelle kernefamilie afløst af åbne parforhold, hvilket var uhørt i denne tid, og de begyndte at lytte til den nye rock og beatmusik. En af de helt store begivenheder indenfor hippiekulturen var Woodstockfestivalen, hvor tusindvis af hippier samlede sig for at se deres rockidoler optræde.
Det er gratis at oprette en konto