Fængselsstraffe er noget der fylder meget for os alle. Vi fængsler dem der har brudt vores love, for at beskytte vores samfund og skabe retfærdighed. I dag vil jeg gerne tale om en vigtig problemstilling, nemlig for korte fængselsstraffe mod mordere.
Når vi taler om kriminelle handlinger, må vi ikke glemme, at alle forbrydelser har ofre, der lider igennem alt de bliver udsat for. Som samfund er det vores pligt at sikre, at der er retfærdighed og at ofrenes familier kan leve et liv, uden at være bange for at der går farlige gerningsmænd rundt. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at fængselsstraffene er tilpasset efter forbrydelsens alvor.
I Danmark lyder den hårdeste straf på livstid, og i de seneste år er antallet af livstidsdømte steget. Mens der i 2018 sad 25 livstidsdømte, er antallet af livstidsfanger i dag ifølge Kriminalforsorgen på 37.
I dag er det muligt for livstidsdømte at blive prøveløsladt efter 12 år, hvis det vurderes til at være forsvarligt. De fleste livstidsdømte sidder i gennemsnit bag tremmer i 17 år.
Hvis vi kigger på USA, kan en livstidsdom enten være ’’livsvarig uden mulighed for prøveløsladelse’’ eller ’’livstid med mulighed for prøveløsladelse efter en vis tid’’. Den førstnævnte type indebærer, at den dømte aldrig, kan ansøge om prøveløsladelse og forbliver i fængsel hele livet.
Det er gratis at oprette en konto