Længere sydpå i Europa har den romerske hun-ulv, beskyttende, moderlige egenskaber, som står i stor kontrast til ulvens typiske, frygtindgydende egenskaber. Ulve fylder godt i skoven, man ænser den ikke, og således kan man fristes til at tænke, at den er speciel og iøjnefaldende. Det er sådan, ægtemanden til hovedpersonen i Charlotte Weitze’s novelle, det hvide kvarter, associere sig med, i teksten. Som at ulven langsomt har lemlæstet, et pattedyr ude i skoven.
Charlotte Weitze beskæftiger sig med konflikten mellem moderrollen og parforholdet, i fortællingen, det hvide kvarter. I fortællingen henvises der til et villakvarter uden for København, hvor der fødes børn, bygges rede, planlægges bryllupper, havevandringer og mødre grupper. Fortællingen har titlen ”Lupus”, hvilket betyder, (ulv) på latin. Novellen handler om det unge kærestepar, Tanja og Søren, der for nylig er flyttet til det hvide kvarter. Tanja ønsker sig at få et barn og arbejder formålsbestemt på det. Søren arbejder med ideen, men han er egentlig mest til hunde. En nat bliver parret konfronteret med en mystisk ulv, der strejfer nær nabolaget. Samme nat, bliver Tanja gravid med Søren, og der høres et usædvanligt hyl fra haven, dermed begynder Søren at fodre dyret jævnligt. Da Søren lægger hundemad og råt kød ud til dyret, søger dyret til mere. Han ønsker at tæmme dyret og gøre det trofast, dog ønsker Tanja det modsatte, og vil have det skal skydes. Kontakten med ulven tager overhånd, og Søren mister interessen for Tanjas graviditet. Intet ændrer sig efter fødslen, Tanja har derimod svært ved at tackle livet som mor, med en skrigende nyfødt baby. Hun beslutter sig at gå i mosen og lade dyret få babyen. Babyen reddes af naboen Ellen, der allerede har seks drenge og ikke kender til nogen problemer med moderrollen. Da parret kommer hjem fra mosen, sidder Ellen i sofaen med babyen, som hun har ammet.
Det er gratis at oprette en konto