Et debatindlæg, som ved at generaliserer de voksne mennesker argumenterer for, hvor dårligt og uretfærdigt det er, at de voksne generaliserer den unge generation. Det er det man møder i Martine Brumsbjergs debatindlæg, som blev udgivet d. 29. maj 2016. Om hendes argumentation og pointer, om at den unge generation slet ikke er så slem, som de voksne tror den er, er skarpe nok til at overbevise den skeptiske læser, skal vi kigge på nu.
Martine Brumsbjerg ligger ikke skjul på, at hun er træt af generaliseringen af den unge generation i sit debatindlæg. ”Jeg er dødtræt af at høre, at vi unge er blevet en flok snegle uden ryggrad, der overbevisende fylder sig med stoffer, alkohol og realityprogrammer. Som om det er noget helt nyt, at unge søger grænser.” Martine påstår altså at den lidt ældre generation har travlt med at kalde unge for ’en flok snegle uden ryggrad’, og at de mener at det er en generation med et formål: at drikke, tage stoffer og se realityprogrammer.
For at få sin mening frem bruger Martine et par forskellige argumentationstyper. Den første hun bruger er generaliseringsargumentationen. I sit debatindlæg snakker hun meget om, hvordan den ældre generation generaliserer den yngre generation. Det, at hun snakker om den ældre generation som én person, og ikke som flere individer gør, at hun ender med at være lidt dobbelt moralsk, og selv generaliserer den ældre generation. Dette er med til at svække hendes argumenter og gøre hendes begrundelser på sine holdninger mindre stærke og overbevisende.
Det er gratis at oprette en konto