Som du nok ved, er jeg lige flygtet fra dit fængsel. Det var ikke nogen let opgave, men intet kan holde den mægtige Carl Lorentzen inde! Nu skal jeg fortælle dig om, hvordan jeg brød ud af selveste Horsens Statsfængsel.
Jeg sad i min ensomme celle, og tænkte at var på tide at finde en vej ud. Jeg sad, og kiggede lidt på skabet der hang på den ellers så tomme væg, og tænkte at man kunne fjerne bagbeklædningen og grave igennem væggen. Jeg tænkte, at det var det perfekte sted til en udvej. Om dagen samlede jeg materialer og ressourcer til min flugtplan. Om natten gravede jeg, når alle andre fangere var gået til køjs. Nål, mejsel og jernstykker var alt, der skulle til for at skabe en smal passage gennem væggen. Det tog ikke lang tid, før jeg nåede ud af væggen og ind i et lille hulrum under en trappe. Jeg fjernede et trin fra trappen, og begav mig op ad trappen, der førte til et pulterrum i loftetagen. Der var dog en stor massiv jerndør der blokerede vejen. Jeg tænkte man måtte kunne fremstille nogle nøgler. Jeg vendte tilbage ned ad trappen og under trappen til hulrummet. Herefter satte jeg trappens trin på igen, som om intet var sket. Tilbage i min celle tænkte jeg over, hvordan jeg skulle komme igennem den dør. Jeg måtte bare ind af den dør og få nogle bedre redskaber, hvis jeg skulle grave så langt. En dag i spisesalen tænkte jeg, at man kunne bruge bestik som en alternativ form for nøgle. Om natten smuttede jeg op til jerndøren med mine hjemmelavede nøgler, og begav mig så ind i pulterrummet. Jeg hentede en masse materialer, som skulle hjælpe mig med min flugtplan. Fra hulrummet under trappen begyndte jeg så at grave. Jeg gravede i mange måneder et 18 meter langt hul, der førte under forhaven og ind under inspektørernes kartoffelkælder. Jeg tænkte, at dette ville være et perfekt sted at slippe ud.
Det er gratis at oprette en konto