Kære Hr. Nielsen eller som du ville have, vi skulle kalde dig Hr. fængselsinspektør. Så lykkedes det mig. Jeg brød ud, ud af det kolde mørke helvede, som I så fint kalder Horsens Statsfængsel. Navnet lyder næsten fornemt og prisværdigt, men alle der har brugt en dag i det helvede, ved hvordan det i virkeligheden er at være der.
Jeg er overstolt. Hvem skulle have troet, at sådan en indbrudstyv og spøgefugl som mig kunne snyde overmagten. Efter at have siddet inde i adskillige år sad jeg en dag og tænkte, at hvis jeg kunne være en dygtig indbrudstyv, kunne jeg sikkert også være en ligeså god udbrudstyv. Det tog mig flere måneder, helt præcis 11, at grave en tunnel der både var lang og stor nok til at kunne snige mig igennem den. Det er særdeles utroligt, at du heller ikke har lagt mærke til, hvor mager jeg er blevet på det sidste. Jeg har stort set næsten hverken sovet eller spist det seneste år. Jo slankere jeg var jo mindre en tunnel skulle jeg grave, og desto hurtigere kunne jeg komme ud. Du undrer dig nok over hvordan jeg fik min frihed, og du har sikkert allerede beskyldt dine underordnede for at være medskyldige i, at jeg slap ud. På den måde er vi ens, vi stoler på ingen. Vi er vores egen bedste ven. Dog fortjener du og dine kollegaer alligevel sandheden om, hvordan jeg bar mig ad.
Det er gratis at oprette en konto