I 11 måneder og 4 dage havde jeg alt andet end det. Jeg opsøgte friheden, betalte for den. Arbejdede. Hvor ved alle andre, var den foræret. Hvor var den? Hvor var min frihed? Min frihed var blevet taget af en mand som dig. Dig, en velfungerende mand med kone og børn, tog friheden - fra en ussel mand som jeg. Så I celle 7 fik jeg tanken. Den tanke der nu koster dig vanskeligheder. Jeg finder min frihed. Og i februar 1949 - var beslutningen truffet. Hvad end det skal tag, får jeg den. Om det så vil koste mig livet og gentagende tremmer.
Som jeg nævnede i starten, tog flugten 11 måneder. I 11 måneder arbejdede jeg - dag og nat. Om dagen foldede jeg kuverter, og om aftenen gjorde jeg det, i mindst forventede. Fandt vejen til min frihed. Du tænker nok, ”Hvordan kunne sådan en tåbelig mand, Carl August Lorentzen, flygte fra vores fængsel.” måske er jeg ikke den tåbelige mere. I havde ingen mistanke om hvad der foregik bag mine tremmer. Ingen mistanke om det umenneskelige arbejde jeg foregik. Ingen mistanke om de stoppenåle og skeer der blev min udvej. Ingen mistanke om det hul bag reolen, der nu vil kendetegne min succesrige flugt.
Det er gratis at oprette en konto