Drengene fra Sankt Petri, skrevet af Bjarne Reuter, 1991. Det er en fiktiv roman, som også er blevet filmatiseret, hvilket jeg vil komme ind på senere.
Romanen foregår under besættelsen i Danmark i 1942. Den handler om en gruppe drenge, som under besættelsen af tyskerne vælger at lave nogle ”drengestreger”. Senere udvikler deres ”drengestreger” til ren sabotage, som senere hen får alvorlige konsekvenser for drengene.
Bogen er opbygget af 19 kapitler. Den er også opdelt i tre hovedafsnit; sommer, efterår og vinter i år 1942. Historien starter in medias res, dvs. at man kommer direkte ind i handlingen.
Allerede på første side af bogen, får man en masse oplysninger. Man bliver med det samme informeret om, at bogen er skrevet ud fra Lars’s synsvinkel, altså en 3.personfortæller, der er personbundet til Lars. F.eks.: (s. 9) ”Der var to ting, han ikke havde fortalt Gunnar. Den ene var mere håndgribelig end den anden, og skulle helst dukke op som en overraskelse, et es han gemte i ærmet, der én gang for alle skulle vise de andre, at nok var han den yngste, men ikke den bageste, når det for alvor gik løs.
Lars smilede og lagde sig ind over skrivebordet, og så ud i den frodige præstegårdshave, hvor vasketøjet hang blafrende i junivinden. Den anden hemmelighed …” Man får en masse ting at vide om Lars. Man får bl.a. at vide, at han er den yngste, og mellem linierne står der, at han bor i en præstebolig, og det er junimåned.
Det er gratis at oprette en konto