[NAVN B] måtte engang nøjes med at se på, når de andre legede i sneen. Men efter mange års hård ensomhed har [NAVN B] formået at tage skridtet videre og søge hjælp. Hvis ikke det var for Børnetelefonen, havde [NAVN B] aldrig opdaget Ventilen, en ungdomsklub, som har til opgave at mindske unges ensomhed i København-området.
Af [NAVN A]
Fra ensomhed til held[NAVN B] smiler til mig og sætter sig i sofaen. Hun gnider sine vinterkolde hænder mod hinanden, hvorefter hun tager sin snevåde hat af og lader sine lyse lokker falde frit. Hun griner højlydt af en vittighed og ruller rundt i sofaen. Huset rummer mange glade unge. Men sådan har det ikke altid været. Før Ventilen blev grundlagt var der mange unge som [NAVN B], som ingen venner havde. [NAVN B] fortæller mig, om hvordan hun hver dag plejede at gå alene hjem fra skole, mens de andre børn i klassen fulgtes med hinanden. Hun fortæller mig, om hvordan hun aldrig deltog i de andres fester. Selv ikke når hun endelig blev inviteret. ”Jeg havde jo alligevel ikke nogen at være sammen med til festen.” fortæller [NAVN B]. ”Når min mor endelig fik mig til at deltage i en fest, endte jeg med at sidde i et hjørne for mig selv, mens de andre havde det sjovt sammen.” [NAVN B] fremtvinger et lille smil. Men hendes øjne er langt væk. Langt inde bag gemmer der sig nemlig en masse grumme minder og tanker. ”Men jeg har det godt nu. Jeg behøver ikke længere være trist over at gå alene hjem, for jeg ved jo at jeg har venner her. Når jeg kommer hen til Ventilen, slipper jeg alle mine bekymringer.” ”Engang var jeg meget ensom. Jeg havde ingen venner. Jeg tror, der er mange, som lider af samme problem. Men jeg var heldig.” [NAVN B] tager en tår af sodavanden, som en veninde lige har hentet til hende. De smiler til hinanden, hvorefter [NAVN B] giver veninden et lille kram.
Det er gratis at oprette en konto