” Du er nu nummer syv i køen. Tak fordi du venter...?? ” Vi venter på så meget. Konstant. Vi venter på bussen, toget, på gæsterne eller på maden, vi venter på at klokken ringer fri fra skole. Vi venter på andre, og andre på os. Vi venter på mange forskellige ting, nogle alvorlige, andre mere ligegyldige.
Ventetid er et vidt begreb. Der er så mange forskellige slags ventetider. Der er de uudholdelige – så som at vente på en diagnose fra hospitalet eller som at vente på eksamenskaraktererne. Så er der de pisse irriterende, hvor man sidder i bilkø, og er fuldstændig handlingslammet. Hvor der ikke er andet at stille op end at vente. Bare vente. Eller hvor man ringer til et mobilselskab og får at vide at man er nummer syv i køen, mens man lytter til den samme muzak om og om igen, som om at det skulle få tiden til at gå hurtigere – tværtimod – tiden går som den går, og den går ikke hurtigere med en latterlig sang, man oveni købet har på hjernen resten af dagen.
Til gengæld skal vi ikke glemme, at der også er de gode og glade ventetider, som til tider kan være uudholdelige; At vente et barn eller at vente de 24 dage op til juleaften.
Det er gratis at oprette en konto