Min ændring

Jeg husker det meget tydeligt. Jeg elskede at være der. Faktisk savner jeg at være der den dag i dag. Fanø der på en måde var mit andet hjem i noget af sommeren. Det startede med en søndag morgen, hvor vi ankom til en koloni som man kalder “opad kolonien”. Der var ikke nogen af os som rigtig kendte hinanden, men efter kort tid begyndte vi stille og roligt at snakke med hinanden og med tiden lærte vi hinanden bedre og bedre at kende. Jeg lærte mange af dem at kende, og det var helt fantastisk for de syntes godt om mig og jeg følte også at jeg var med i et fællesskabet, og ikke bare en af dem der sad og kiggede på, men den der faktisk snakkede, grinede og bød ind. Det var ikke så tit at jeg havde oplevede det. Vi begyndte at lave hold til bordtennisturneringen. der var bare ikke så mange af pigerne der spillede bordtennis, men efter jeg begyndte at spille sammen med drengene kom der flere og flere piger med. Vi lavede en turnering og jeg slog alle mine modstandere og kom videre i finalen, men vandt desværre ikke. Jeg sagde til mig selv “jeg vinder næste gang, så de kan vente sig”. Så var der også en af dagene, hvor vi skulle ud i en lille by og løse forskellige poster. Mit hold kom på andenpladsen, men det gjorde ikke det helt store, for vi arbejdede sammen som et hold og gjorde det så godt som vi nu kunne, plus så havde vi det også sjovt på samme tid. Vi gik og ryddet op på hele kolonien for, at gøre klar til at holde den helt specielle fest/aften. det var også den sidste aften på turen. Da vi havde ryddet op lå vi og solede os sammen på madrassen mens nogle andre spillede bordtennis sammen. Det gjorde vi til at vi skulle spise så vi kunne komme i gang med at feste. Jeg lå og tænkte “hvad skal jeg gøre når jeg ikke er sammen med de her fantastiske mennesker, som får mig til at grine, smile, snakke og for mig til at føle mig, som noget der faktisk betyder noget”? Mig, Regina, Isabella, Louise, Jennifer, Mallak, Daniella, Zofie, Cecilie, Idun, Elias, Mads, Bette, jonathan, Ilya, Mahmoud og Mads-