Den danske Grundlov og demokratiet

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I 1849 fik Danmark sin grundlov, og det vi fejre stadigvæk i dag på Grundlovsdag. Grundloven sikre at Danmark er et demokrati, at det er flertallet der bestemmer ved at stemme på de forskellige partier, Grundloven deler også magten op i tre som der så er, den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Folketinget har den lovgivende magt. Det er kun folketinget, der kan vedtage love og dermed bestemme, hvilke regler der skal gælde i landet.

Den udøvende magt er regeringen, det er den der har ministerierne under sig. Det er regeringen der søger for at lovende bliver vedtaget til at komme ud i samfundet.

Det er domstolene der er den dømmende magt, og det er domstolene der afgør om vi har brudt loven og hvad straffen skal være hvis vi har.

Når magten er delt op på den måde, sikres demokratiet sådan så der ikke kommer diktatur ellers kan magthaverne uden videre sætte sine politiske modstandere i fængsel. Her kan en diktator suverænt bestemme både den enkelte lov og også hvad der skal ske med de folk der bryder den. Det er helt umuligt i et demokrati som det danske. Her må magthaverne rette sig efter hvad domstolene bestemmer. Det er den danske grundlov som hermed faktisk beskytter alle de politiske holdninger der findes i vores samfund.