Tove Ditlevsen er specielt kendt for at præsentere hårde og barske miljøer og fortælle om barndommens hårdhed. Også i Nattens dronning vælger Ditlevsen at fremstille et billede af en barndom fyldt med sorg og konflikter, som smitter af på det deltagende barn.
”Nattens dronning” er en af Tove Ditlevsens noveller fra novellesamlingen ”Paraplyen” fra 1952.
Novellens hovedtemaer er forholdet mellem barn og forældre, mangel på sammenhold, barnets ensomhed og forældrenes konflikt og egoisme, som desuden også er relaterende til Ditlevsens livserfaringer.
Novellen viser et såret og fattigt familieliv, gennem den 10-årige Gretes følelser og tanker.
Et familieliv hvor moren prøver at flygte fra den sørgelige virkelighed, ved at gå til karneval om natten, mens faren lever i den triste og kedelige virkelighed, nedgør og latterliggør moren og tjener penge for at forsørge sin familie. Et familieliv hvor der tydeligt er mangel på kærlighed, kommunikation og forståelse, som alt i alt går ud over et barn, som tvinges ind i en voksenverden alt for tideligt.
Novellen finder sted om aftenen, i en lille lejlighed, et sted i en efterkrigstid, hvori arbejdsløshed er udbredt og hvor der er lave lønninger.
Dette ses ved at Gretes far er arbejdsløs det halve år, og pengene er små, så moren bliver nødt til at skrubbe hos folk. Derudover viser det et fattigt miljø, da lejligheden som de lever i er så lille, at de allesammen befinder sig i et rum.
Det er gratis at oprette en konto