Koreakrigen, der fandt sted fra 1950-53, var Den Kolde Krigs første store konflikt. Den begyndte den 25. juni 1950, da Nordkorea sendte tanks og tropper over den 38. breddegrad til Sydkorea. På få dage udviklede angrebet sig imidlertid til en international storkrig, da tidens supermagter tog part i den. USA støttede Sydkorea sammen med FN og bidrag fra 16 andre lande. Nordkorea fik på sin side hjælp fra det kommunistiske Kina og Sovjetunionen. Derfor kom krigen, selv om den udspillede sig på den koreanske halvø, til at omhandle andet og meget mere end det opsplittede sydøstasiatiske land. For koreanerne var den blodige krig dog meget konkret, og den kostede op mod fire millioner mennesker livet. Krigshandlingerne stoppede i 1953 med en våbenhvile, men de to lande har ikke indgået en formel fredsslutning. Det betyder, at de teknisk set stadig er i krig med hinanden, og forholdet mellem de to parter er fortsat præget af spændinger og stridigheder, ligesom verdens supermagter stadig spiller en rolle i konflikten.
Koreakrigens betydning
Hvad handlede krigen om?
Koreakrigen kan ses som et led i Den Kolde Krig mellem Sovjetunionen og USA, der opstod efter 2. Verdenskrigs afslutning. Grundlæggende handlede Koreakrigen om Sovjetunionens ønske om at udbrede den internationale kommunisme overfor USA’s behov for at stoppe kommunismes fremvækst.
Det er gratis at oprette en konto