Den Kolde Krig og verdensordenen

I slutningen af anden verdenskrig besatte Frankrig, Storbritannien, USA og Sovjetunionen Tyskland.

Anden verdenskrig egentlige sejrherrer var Sovjetunionen og USA.

Disse to “supermagter” var dem der bestemte i verdenen, indtil Sovjets opløsning begyndte i 1980'erne.

I starten stod USA langt stærkere end Sovjet, som havde mistet nær 20 mio. statsborgere samt sovjetiske virksomheder.

Før anden verdenskrig havde forholdet mellem USA og Sovjetunionen været anspændt og sådan fortsatte det efter.

Forskellen mellem de to supermagter var enorme. De var havde vidt forskellige meninger om indrettelsen af samfundet

Både Sovjetunionen og USA oprustede voldsomt, der blev lavet flere og flere kraftige atomvåben.

Man kaldte årtierne efter anden verdenskrig, Den Kolde Krig.

Det kom ikke til direkte krig mellem de to supermagter, nærmere en krig på trusler og ord.

I stedet havde de indirekte krige, hvor de hver især støttede hver deres side.

Cubakrisen:

Cubakrisen er en betegnelse for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt. Krisen var kulminationen på den kolde krig, og nok det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig mellem de to atommagter.

Krisen opstod, da Sovjetunionen begyndte på opstillingen af en række raketanlæg til fremførsel af mellemdistance raketter. Fuldt operationsdygtige ville disse raketter kunne nå Washington og en række andre strategiske mål i USA. Krisen stod på fra den 16.oktober 1962, hvor de sovjetiske missilinstallationer på Cuba blev opdaget, og 13 dage frem til den 28. Oktober 1962, da den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov bekendtgjorde, at installationerne på Cuba ville blive demonteret.