Analyse og fortolkning af novellen ”Stjernerne vil lyse”
Dette er en analyse og fortolkning af novellen ”Stjernerne vil lyse” af den danske forfatter Anders Bodelsen. Novellen er udgivet af Ud og se med DSB i 2011. Analysen vil holde fokus på personkarakteristik af tekstens jeg-fortæller og hovedperson Albert, og vil indeholde fortolkninger af betydningen af hans fortid og motivet for det mord, han begår i novellen. Derudover vil det blive diskuteret, hvor vidt teksten skal karakteriseres som en krimi eller ikke, og der vil blive redegjort for motiv og tema.
Novellen omhandler en mand ved navn Albert, hvis far og lillebror er blevet henrettet under anden verdenskrig. I novellens indledning befinder han sig på den gravplads, hvor de er begravet. Allerede fra starten får man et indtryk af den indflydelse dødsfaldene har haft på hovedpersonen: ”Pa? vejen trak jeg min lommelærke op af min duffelcoats lomme og tog mig et hiv gin. Jeg lagde hovedet tilbage og så hvordan stjernerne begyndte at træde frem pa? himlen. Så stak jeg lommelærken i lommen igen og gik mod de to mindesten jeg søgte.” (linje 7-9). Hovedpersonenes forbrug af alkohol er et gennemgående element i novellen, og det er tydeligt, at han er alkoholiker. Dette er sandsynligvis en effekt af den sorg og vrede, han har været igennem efter sin familiemedlemmers dødsfald. Stjernerne på himlen er også et gennemgående symbol i novellen. De symboliserer den fred han ønsker at få i sindet. Han ser derfor stjernerne træde tydeligere frem på himlen, når han drikker; Han kan lindre sine sorger ved alkohol.
Det er gratis at oprette en konto