Undersøgelse af PTC-smagsevne og arvegang

Undersøgelse af en populations evne til at smage stoffet PTC (Phenyl-Thio-Cabamid)

[NAVN A]

Formål

Formålet er at bestemme din evne til at smage eller ikke smage stoffet PTC,

Samt undersøge nedarvningen af egenskab at kunne smage stoffet PTC, og sammenligne hyppigheden af ’smagere’ samt ’ikke-smager’ i klassen med hyppigheden i den danske befolkning.

Baggrundsviden til øvelsen:

Stoffet PTC :

PTC (phenyl-thio-carbamid (C6H5NHCSNH2)) kan ikke smages af alle mennesker. For de mennesker der kan smage det, er smagen enten let bitter eller stærkt bitter. Dette er tilfældet for 75% af alle mennesker. De resterende 25 % kan ikke registrere, at PTC har nogen smag. Evnen til at smage PTC, er betinget af at man har det dominerende gen S (’S’ for smager), det tilsvarende recessive gen kaldes s. Smagere har altså genotypen SS eller Ss, mens ikke-smagere har genotypen ss.

Betydningen af smagssansen

Vi bruger smagssansen til at opfatte, om vi kan lide maden, om vi putter i munden. Hvis det smager dårligt, vil vi være tilbøjelige til at spytte det ud igen. Bitre stoffer er ofte giftige, og det er derfor hensigtsmæssigt, at kun de færreste kan lide mad med bitter smag. Vi vil fx kunne smage om mad er fordærvet, og vil kunne gøre os syge. (https://sites.google.com/a/sofienet.dk/smagsansen/betydningen-af-smagssansen).