Fortællingen ”historien om en moder” handler om en sorrigfuld moder, der var så bekymret for sit lille barn skulle gå bort og omkomme, da barnet er alvorligt syg. Da kom døden, hjem hos den sorrigfulde moder, vuggede barnet, og dernæst tog døden imod dødsriget. Hun blev bevidst tungsindig, og såret. Hele tre nætter, og tre dage, havde den stakkels moder, ikke lukket sit øje. Med nedsænket hoved, tårerne der triller ned mod hendes kinder og tankerne på hendes kære søn, løb hun ud af huset og råbte på sit barn.
Mistrøstig så hun en kone i sorte klæder, ude i sneen, derpå vidste konen hvor døden var taget hen, men hun krævede at moderen skulle synge alle de viser hun har sunget for sit barn. Uden at tøve vred moderen sine hænder, græd og sang samtlige viser, ligefuldt med flere tårer end visere. Konen tildelte den vej døden gik med hendes søn.
Den sorrigfulde moder, vidste ikke længere hvor hun skulle gå, efter de krydsede veje. Følgelig så hun en tornebusk med hverken blade eller blomst. Krav efter Krav, trykkede moderen busken mod sit bryst, så den ligeledes kunne opvarmes, med tårnene lige ind i hendes kød, og hendes blod der flød alle vegne, fortsatte hun vejen som hun skulle gå. Eftertidigt kom hun til en stor sø hvor der hverken var skib eller båd, som modydelse for at vise moderen den rette vej, skulle hun græde sine smukke øjne ud, til søen. De sank ned på havets bund, og den forgrædte moder blev løftet i en svingning til kysten på den anden side, hvor der stod et mærkværdigt hus, men den sorrigfulde moder kunne ikke se det, hendes øjne var grædt ud. Derpå stod der en gammel kone, som gik og skulle passe dødens store drivhus. Som modydelse, for at indtræde i huset, forlangte konen moderens lange sorte smukke hår, hvilket moderen forærede hende, og fik den gamle kones snehvide hår. Derefter gik de ind i dødens store drivhus.
Det er gratis at oprette en konto