Den spanske borgerkrig varede fra 1936 til 1939 og var et resultat af en dyb splittelse i det spanske samfund. På den ene side stod de højreorienterede nationalister og på den anden side republikanerne
Borgerkrigen udviklede sig til en blodig og langvarig udmattelseskrig, der i sidste ende førte til sejr for general Francos højreorienterede nationalister. Hans sejr i borgerkrigen blev indledningen til 36 års diktatur i Spanien. Borgerkrigen og det efterfølgende diktatur er stadig et åbent sår i det spanske samfund.
Baggrund om den spanske borgerkrig
Der er fire grundlæggende og indbyrdes sammenhængende konflikter, der lå til grund for borgerkrigen og også siden har præget Spanien:
Den socioøkonomiske konflikt: Spansk historie har været præget af stor ulighed. I første omgang var uligheden primært mellem de rige jordejere på den ene side og de fattige bønder og landarbejdere på den anden. Da industrialiseringen tog fart i slutningen af 1800-tallet, opstod en ny skillelinje mellem det rige borgerskab og en voksende underklasse af arbejdere.
Den ideologiske konflikt: Her stod skillelinjen mellem stærkt konservative, der bakkede op om ”Gud, konge og fædreland” og gerne så en fast hånd i spidsen for Spanien, og dem, der var tilhængere af demokrati og gennemgribende forandringer af samfundet.
Det er gratis at oprette en konto