I sidste uge fortalte min veninde, at hun havde haft sin første gang. Hun gjorde det med en, hun havde mødt dagen før. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg mener om det. Det er jo hendes eget valg, men det er måske også lidt mærkeligt at gøre det med en, man næsten ikke kender. Hun ville bare gerne have det overstået med en, hun ikke var forpligtet til at se bagefter, hvis det blev akavet. En anden veninde på samme alder har en helt anden holdning. Hun vil gøre det med en, hun stoler på, og som hun føler sig tryg ved. Hun vil derfor hellere vente på den rigtige i stedet for. Hun har også først haft sit første kys for nylig, så hele det der drenge ræs er lidt nyt for hende på mange punkter, så jeg forstår egentlig godt, at hun vil vente. Jeg kan godt sætte mig ind i begge deres synspunkter. Det må da være dejligt nok ikke at føle sig forpligtet til noget bagefter, hvis det bliver en pinlig situation. På den anden side må det også være rart at gøre det med en, man stoler på også vente lidt længere. Jeg hører og læser også tit om yngre piger, som mister deres mødom til ældre drenge, fordi de føler sig presset. Måske er pigerne ikke så vidende inden for området, så de ved heller ikke rigtig, hvordan de skal sige til og fra. Hvis de så f.eks. er kærester med en ældre dreng, kan det måske være svært at sige fra overfor ham, kunne jeg forestille mig. Det er måske, fordi man ikke vil virke kedelig og som en lille pige, når man har en ældre kæreste? Det ved jeg ikke helt. Jeg tror, det er svært for andre at sætte sig ind i den situation, men jeg kunne da forestille mig, at det nok ikke er så fedt. Hvis hun ikke er så gammel, kan det være hun slet ikke har haft seksualundervisning eller hørt om prævention i skolen. Det er først, når man kommer op i den ældre alder, at man snakker om det i skolen. Det undrer mig faktisk lidt. Det kan måske også gøre det lidt overvældende, fordi man ikke rigtig ved noget om det. Det kan også måske være lidt skræmmende, at vide man bryder en lov, hvis man er under 15 og har sex med en, der er over 15. Gennemsnittet i danmark ligger på 16,1 år. Hvis jeg skulle gætte, ville jeg nok have troet, at det var noget lavere, ud fra alt det man hører, men det er jo positivt, at den ikke ligger lavere. Jeg tror at de fleste er omkring de 15-16 år, når de har deres første gang, men der vil jo altid være nogle, som ligger lidt udenfor gennemsnittet. Der er dem, der er tidligere end gennemsnittet og senere. Undersøgelser (link til hjemmesiden på anden side) viser dog, at ca. 50% har haft deres første gang, når de bliver 16, og knap 10% har slet ikke haft deres første gang, når de bliver 24 år. Ud fra det kan man jo godt sige, at danskere er tidligt på den. Det er faktisk kun island, der har et lavere gennemsnit. . Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes, den rigtige alder er. Jeg tror, det kommer an på den individuelle person i forhold til, hvornår man føler sig klar. Måske siger ens krop noget, hvor ens hoved måske ikke helt kan følge med. Det er nok meget typisk for unge. Der foregår jo en masse ting i hovedet på en teenager. Man er jo under ombygning og specielt i hovedet. Hvis man ikke engang imellem husker at stoppe
Det er gratis at oprette en konto