Arvelige egenskaber

Formål; At undersøge nedarvningen af nogle let iagttagelige egenskaber hos mennesket

Teori

DNA Et DNA er en spiralformet streng, der bærer generne for forskellige proteiner. DNA-strengene er opbygget af fire nukleotider; adenin, thymin, cytosin og guanin, hvor DNA’ets ”rygsøjle” er opbygget af deoxyribose og fosfat. De fire nukleotider kaldes basepar. Som man kan se på figur 1, vil baseparene, adenin sidde over for thymin og guanin overfor cytosin.

&

!"#$%&'&(")*%&+,-&.#&/*0)&.123#4"4#

Kromosomer Kromosomer er gen-bærende komplekser, som består af DNA og proteiner. Hver art har et bestemt antal kromosomer. Mennesker har i alt 46 kromosomer, hvor i der er 23 kromosompar. Vi har 44 homologe kromosompar, kaldet autosomer, hvor de resterende er kønskromosomer, altså X og Y kromosomerne. Kombinationen af kønskromosomer er med til at bestemme et individs køn. Mænd har kromosomerne X og Y, hvor kvinder har to X kromosomer og intet Y. Kromosomer består af DNA dobbelthelix og proteiner. DNA’et vikler sig omkring proteiner og danner kromatin. Kromatin er et ord for, når et kromosom er strakt, altså ikke under celledeling. Kromatinet vikler sig op og tager form som et kromosom.

!"#$%&!'()*%&+$',&-)%.*%/&

012&

3456&7&08&

&

!"#$%&5&(")*%&/*&56&7%.8.).819%

Meiose og mitose Inden cellen kan dele sig, skal den have lavet en kopi af alle sine kromosomer, ved hjælp af DNAreplikation. DNA-replikation, er når et enzym åbner et stykke af DNA-dobbeltstrengen, hvor der så nu er en åbning midt i (se figur 3). Dette gøres, så der er plads til, at de to halvdele begge kan kopieres. Kopieringen fremskyndes af enzymet DNA-polymerase. Små RNA-primere bliver sat på, primeren fungerer som en begyndelsessekvens af den nye DNA eller RNA-streng. Dette består af tre nukleotider (kulhydrater), idet DNA-polymerasen skal have et sted at påsætte de nye DNA-byggesten (nukleotiderne).