Tabelen som vi ser ovenover, viser os en tendens linje som vi kan se hvilken vej Danmarks statsgæld er på vej hen imod. Noget som vi også kan aflæse på tabelen er om der er en sammenhæng mellem statsgælden og bruttoligheden, hvilket vil sige individer som ikke er på arbejdsmarked. Hvis vi tager et kig på vores variabler som består afhængig og uafhængig, Hvor statsgælden er den afhængige og bruttoledigheden er den uafhængige. Pga. statsgælden er afhængig af bruttoledigheden.
R^2 værdien viser os at der er en sammenhæng. Værdien lægger på 0,7663 og det kan vi forklare ved at der er 76 procentpoint af variation mellem de to variabler, som vi ser på grafen. Tendensen er tydelig pga. bruttoledigheden og statsgælden er i procenter. På grafen ser vi en hældningskoefficient på 0,1724. Hældningskoefficienten viser os hvor mange procentpoint statsgælden ”stiger” når et individ bliver bruttoledig på arbejdsmarked og derfor kan vi konkludere at fra hver gang der er en som bliver bruttoledig bliver det dyre for den danske stat.
Den danske stat optager lån både i kroner, men også i fremmede valuta. Omfanget af indenlandsk lånoptagelse afpasses efter statens løbende finansieringsbehov, mens den udenlandske lånoptagelse gennemføres, hvor der er behov for at styrke valutareserven eller for at refinansiere afdrag på statens gæld til udlandet. Noget som firmaer også benytter sig af er når staten udsteder obligationer er at de vælger, at investere da de kan tjene på de obligationer som staten sætter renter på. Vi kan se på tabelen af der er en prik som afviger fra tabelens tendenslinje og det betyder at staten har været nød til at låne penge fra en af de større virksomheder, hvilket vil resultere ud i at gælden vil vokse og her kommer firmaer så til at tjene penge på deres investering, som de valgte at tag chancen med obligationerne de kunne investere i.
Det er gratis at oprette en konto