Ikke just positive ord, men nogle vil måske mene, at det er de ord, der passer bedst til vores skolesystem. Et skolesystem der er skabt til at få børn ind på række, slå de skøre drømme ud af deres hoveder og lære dem samfundsordenen i dette regelrette land.
En tilhænger af denne opfattelse af skolesystemet kunne siges at være musikeren Katinka. Hendes sang ”Idioter” fra 2016 omhandler netop dette emne. Sangen beskriver blandt andet, hvordan børn bliver ”klippet i stykker”, men aldrig bliver syet sammen igen.
Denne tekst vil analysere og fortolke Idioter med henblik på at belyse sangens syn på skolesystemet samt perspektivere sangen til et uddrag fra romanen ”Hjælp”, som er skrevet af Jacob Skyggebjerg.
Sangen Idioter er opbygget af 5 vers samt 3 broer, der forbinder versene med hinanden. De to første vers, samt det fjerde, er 6 linjer lange. De to resterende vers er ens, men er i modsætning til de andre kun 5 linjer lange. I versene, hvor der er 6 linjer, rimer det sidste ord i første linje altid med det sidste ord i fjerde linje. Dog er de stavelsesrim, da det hovedsageligt er den sidste stavelse i hvert ord, der rimer på hinanden. Fx som i fjerde vers hvor Katinka rimer ”er” med ”frikvarter”.
Det er gratis at oprette en konto